Svagsynsoptik

Hjælpemidler til svagtseende – Når almindelige briller ikke hjælper

Svagsynsoptik anvendes når synet er blevet så dårligt, at almindelige briller ikke rigtigt hjælper.  Det er vigtigt at man udredes hos øjenlægen, hvis man har pludselige ændringer i sit syn.

Det dårlige syn kan skyldes grå stær, AMD, sukkersyge eller andre øjensygdomme. Problemet er, at man ser dårligt, selv med den bedste og nyeste brille. Man kan blive så dårligt seende, at man næsten bliver blind. Der er dog stadig syn at arbejde med, så man vil bruge synsresten på bedste vis.

Løsningen er en forstørrelse af det man ser på. Før i tiden kaldte men en lup for førstørrelsesglas.

Forstørrelse kan ske ved hjælp af kikkertbriller til tv og stærk optik til læsning.

Der findes et utal af hjælpemidler til svagtseende i dagens Danmark. For at finde det der kan bruges, er det noget den enkelte skal afprøve og have i hånden.

Vi har mange forskellige forstørrende hjælpemidler klar til afprøvning.

Når du henvender dig hos os fordi du ser dårligt, så starter vi ud med at tage en grundig synsprøve. Herefter vil vi tale om dine daglige synsbehov og -problemer. Vi vil rådgive dig i de bedste løsninger ud fra afprøvningen.

Ofte bliver dårligt seende også meget følsomme overfor dagslyset. Her kan filterglas, som er stærkt indfarvede glas, være løsningen. Dette skal afprøves først for at finde frem til den rigtige farve. Læs mere her: Lysfølsomhed

Hvis du ser så dårligt, at du kan søge om tilskud til dine briller hos kommunen, så hjælper vi også med det.

Yderligere forklaring på svagsyn fra Netdoktor: http://www.netdoktor.dk/ojne/synshjaelpemidler.htm

Vi har bl.a. elektronisk lup klar til afprøvning. Fordelen ved elektroniske luppe er, at man kan ændre forstørrelsen afhængig af behov. Man kan også tildele filter, så billedet opleves renere og skarpere end i en almindelig lyslup. En enkelt kan også kobles til en større skærm via et kabel. Det betyder, at forstørrelsen øges endnu mere.